Om du vil danse
for meg, -
i ein bunad
av spindelvev
og måneskin,
skal du få
ei moltemyr av meg
i morgongåve.
Torgeir Fonnlid
Så elsker du meg
al
li
ke
vel? Nei, så
elsker
jeg deg. Så
enkelt som det:
Jeg
elsker
deg, uansett.
Jan Erik Vold
Kjære gamle venn
som har fått kone jobb og
leilighet du er fornøyd med og er begynt
å snakke important om livet
og pengene, jo - det virker solid
det du sier, hos meg
skal du ikke frykte
dine argumenter underkjent, hadde jeg
vært en pike skulle jeg tatt
det snakkende hodet ditt
mellom hendene mine og rusket opp
i ditt kjemmede hår, massert leppende dine
litt løsere og kysset
de store øynene dine som snakker og snakker
slik, først det ene, så forsiktig
det andre og hvisket deg
i nakkegropen: Så så vennen min, så så
så så -
Jan Erik Vold
Jeg har enda ikke truffet
en jente jeg ikke
har klart å dele seng med.
Men til gjengjeld
har jeg truffet mange
jeg ikke har klart
å spise frokost med.
Baste Grøhn
Jeg føler meg elendig. Hun elsker
meg ikke og jeg vandrer rundt i
huset som en symaskin som
nettopp er ferdig med å sy en
bæsj fast til lokket av en søppelkasse.
Richard Brautigan (Erlend Loe)
Det er så godt
å våkne om morgenen
helt alene
og ikke være nødt til å fortelle noen
at du elsker dem
når du ikke elsker dem
lenger.
Richard Brautigan (Erlend Loe)
Og du dør så langsomt
at du tror du lever
skoene er fortsatt varme
av morgenturens skritt
utenfor flyr en ravn, ennå
med den forlatte greinens tykkelse
I sine krumme klør
om du kunne bevege deg som den
for du beveger deg i sirkel
men fortere framover
slik to sykkelpedaler
langsomt dreier framover
I lufte like over asfalten
du har lenge kjent hvordan ravnen
hvesser sitt nebb mot kulden
og du dør så langsomt
at du tror du lever.
(Utdrag)
Bertrand Besigye
Tida går,
han tek ein blund
og lar det ringe lenge.
Når han står i drakta si,
kjenner han det sprenge.
Han myser stygt og fomlar
og lappar på ei venge.
Lenger ned på kroppen hans
byrjar det å henge.
Han hugsar godt
då allting stod.
Lynvingen går på
Viagra no.
Hugsen hans
er ikkje god,
er klokka fire eller to?
Kvar var det lynmobilen stod?
Det går litt treigt
mede han på do.
Før var han lynsterk,
sprang og slo.
Den siste rypa
berre lo.
Lynvingen går på
Viagra no.
Arne Hjeltnes
Forrige gang jeg dro
på fest
fikk jeg med en huskelapp
fra min kone.
På den sto det:
KOM HJEM
MED EN GANG!
Trond Botnen
Det går ikke uden
det er besværligt med
men uden går det slet ikke
uden hud intet hår
ingen rub uden stub
uden damer
det går ikke uden
det er besværligt med
men uden går det i stå
pulsen ville slå langsommere
nakken stivne når der ingen var at vende sig efter
bene stagnere i skrivebordsstilling
hvorfor rejse sig mere
øjnene hærdne og irres
kroppen størkne i tøjet som gips
der ville man så sidde
kold afstøbning af svunnen uro
det eneste der skiller os fra Thorvaldsens museum
er damer lige fra dikkedikdamer bøjet over ens barndom
slikdamer med brønde af jordbæris siloer med spejderhagl
lærerindedamen med Pete Plys som føljeton
til alle de damer man senere kiggede efter
fløjtede efter
længtes efter
lagde sig efter
når træerne åndeløst sprang ud
og duerne kurrede
hundene gispede
foråret strammede
man streifede rundt med plirende sjæl
faldt over sig selv
som en sprællemand samlet forkert
snublede over armene
bed negle på tæerne
fik fortiden op over ørerne når man trak sig i snoren
gik stædigt vild mod solen for at opnå modlyset gennem en gazenederdel.
Kraka med ispind
og når silhouetten standsede
og kløede et myggestik på ryggen
stivnede man og slog rod
lod mørke og myg falde på sig
og senere
jalousi på cykel
rundt og rundt om et enligt glødende vindu
hjem foran spejlet med barberblad foran struben
indøvelse af en skærende latter
der aldrig rigtig blev bruk for
hvordan var det gået uden damer
uden damer hade man næppe levet videre
uden damer var man næppe blevet født
madet
puttet
uden damer var man næppe blevet bror, far svoger
hanrej
uden damer hade man næppe opdaget Fanø
Chagall
Karlvognen
uden damer var man aldrig kommet ud af skabet
uden damer hade man ligget i sit penalhus
dårlig spidset
til min dødsdag vil jeg klatre i dametræer
som jeg har gjort fra barn
klatre uden om Thorvaldsen
drikke af dameflasker
trutte i dametrompeter
uden damer var det aldrig lykkedes
det er besværligt med
det er umulig uden.
Benny Andersen
En enmandsseng
til to
ingen tandbørste
og så problemet
med at finde sit
tøj igjen
Charlotte Strandgaard
Se oftere mot nord.
Gå mot vinden, du får rødere kinn.
Finn den ulendte stien. Hold den.
Den er kortere.
Nord er best.
Vinterens flammehimmel, sommernattens solmirakel.
Gå mot vinden. Klyv berg.
Se mot nord.
Oftere.
Det er langt dette landet.
Det meste er nord.
Rolf Jacobsen
Timur, hører jeg, tok seg bryet med å erobre verden.
Jeg forstår ham ikke:
Med litt sprit glemmer man verden.
Jeg har da ingenting imot Alexander.
Men
jeg har sett folk, hos dem
var det svært merkverdig
og høyst verdt beundring fra dere
at de
overhodet levde.
Store menn utsondrer for mye svette.
I alt ser jeg bare beviset på
at de ikke kunne være alene
og røyke
og drikke
og slikt.
Og de må være for ynkverdige til
at det kunne være nok for dem
å sitte hos en kvinne.
Bertolt Brecht
Når du spiller det spillet
der menn er menn,
får jeg alltid bortebane
Du tar fra meg ballen
og ber meg bite
i det gule gresset;
men var ikke vi på samme lag?
Her flyr jeg,
ingen følger meg,
men du vil ikke bruke vingene
Jeg drømmer om en omgang
i øvre divisjon,
hvor gresset er grønnere
og menn er menn
med ballfølelse.
Cathrine Grøndahl
Det var på ingen måte noen trette.
Aldeles ikke, sa han. - Takk for mat.
Og ordene falt høflige og lette
og blinkende av gammelt, islagt hat.
Og: Velbekomme! svarte bare hun.
Så skjøv hun stolen inn til spisebordet,
mens hennes smale, sammenknepne munn
bygget en uforsonlig mur bak ordet.
De stod et lydløst øyeblikk på vakt
og lette begge efter nye våpen,
den spisse setningen de skulle sagt,
den aller siste beske, lille dråpen.
Hun følte ordene bli giftig til.
Den gule fryden ved å kunne såre
slo ut i henne, hensynløs og vill.
Da strøk hans fingrer rådløst gjennom håret.
Og plutselig ble henne fulle
i en avmektig, uforklarlig smerte.
Hun merket dypt bak hat og nag og kulde
den spente streng fra hans til hennes hjerte.
Inger Hagerup
Jeg innrømmer, kjæreste, jeg har drømt deg.
Du er ingen statue, intet fata morgana.
Heller ikke jeg. Også du har drømt meg.
Vår ord og favntak rommer vekselbruk
og stjernestunder, korstfestelser
og ordløst ingenting.
Vi gjør hverandre vondt,
men likegyldighet er verst.
Du er ikke bare du. Jeg er ikke bare jeg.
Uten at vi drømmer hverandre til, er vi ikke.
Kan jeg få drømme din hud og måten du sa en setning på,
for et par uker siden?
Harald Sverdrup
Gleden blir borte
for oss,
den er oss uvedkommende,
den tilhører
det store intellekt
bak skyene.
(Ånd eventuelt, det kommer ut på ett.)
Gleden
er spent mellom stjernene.
Hva får vi tilbake?
Skjønne, iskalde formler,
ufattelige konkresjoner
av stjernebilder,
en estetikk som ikke er for oss.
Her nede, i vår skyldbetyngede tilstand,
gyser vi under bildet av gleden,
vi attrår den uklart.
Gleden for oss
er hulrommet øverst i sjelen.
Gleden er en drøm om skjønnhet.
Våre anliggender
er de ekle petitesser.
Et og annet hardt slag, kanskje.
Et og annet nederlag av format.
Men først og fremst petitessene.
Som: fortredeligheter, hodepine,
søvnløshet, abstinensen mandag,
svetten i armhulen. Gremmelser,
dem du daglig suger i deg.
De blir ikke borte.
De akkumuleres.
I stedet for gleden
dritten.
Dritten fyller deg
så du en dag våkner
syk og drukken
til en definitiv erkjennelse
av vår tilstand, vår lodd:
at ingenting kan repareres.
Ikke søvnløsheten, eller hodepinen,
eller angeren, eller abstinensen.
Da hjelper det ikke å vaske seg.
Da hjelper det ikke å trekke i nye klær.
Til sist
er vi likevel ikke mere verdt
enn det som blir igjen i fatet
når vinen er stukket om.
Jan Jakob Tønseth
La oss gjøre slutt på dette -
(Å. så pen du er i kveld!)
- før du driver meg fra vettet.
(Hvem jeg elsker, vet du vel?)
Jeg har sagt jeg ikke liker -
(Kjære, kom og kyss meg nu!)
- kalde, selvsikre piker.
(Ingen er så varm som du.)
Deg kan jeg da gjennomskue.
(Lille hjerte! Lille fugl!)
Du bør bli grossererfrue.
(Skal vi gifte oss til jul?)
Du har gjort meg syk og mager -
(Du har gitt meg jordens salt.)
- din fordømte gutteplager!
(Gud velsigne deg for alt.)
Hva er ditt her? Ta det med deg!
(Skal vi flykte til en ø?)
Jeg vil aldri mere se deg.
(Går du fra meg, vil jeg dø.)
André Bjerke
Ensomhet, sier du. Det
er greit med litt
ensomhet bare det ikke
blir for mye. Da åpner jeg døren
og roper ut i natten: kom inn
kom inn - her er ensomhet nok
for to! ja for fire! Og
på riktig ille dager brøler
jeg: her er ensomhet nok
for et helt orkester!
Arild Nyquist
Idealet är här, idealet är där,
idealet är likt sankte Pål, sankte Pär,
idealet är svart, idealet är vitt
och likt påvens skägg av en egen snitt,
idealet är lätt, idealet är tungt,
idealet är gammalt, idealet är ungt,
idealet är kärlek, idealet är hat,
idealet är Tolstoys och Nietzsches prat
- jag tror det är bäst, att en var har sitt,
som jag har mitt.
Gustav Fröding
Når jeg står her i midtgangen
spinner alt forbi i revy
ferien med onkel og onkel
fantsier om Erik Bye
Må jeg kaste alt på sjøen
når jeg står her i kirken
kues av en kvinne
slik fjellet kroker birken
Mine drømmer om å bli dekksgutt
ombord på Noas ark
hersker over alle
en Caligulapatriark
Skal jeg isteden bli en gråmann
og bo i rekkehus
ende mine dager i grilldresstøffelrus
Nei og atter nei
jeg lar meg ikke knekke
river dressen kaster hammen
jeg vil feie spy og drekke
Manneviljen quantum satis
er jeg et og aller
jeg lover evig utroskap
helt til Dovre faller.
Øystein Karlsen
Tar du denne kvinnen
som hos deg står
til ære og eder
inn og ut av år
Skal du da svare ærlig
si neimen om jeg vet
eller slippe viddet løs
på ordets evighet
Hvorfor valgte jeg vel Trine
ikke Eva eller Britt
eller hva med gamle Einar
hvordan hadde det vel blitt
Eller om jeg viet Trixi
familiens gjeterhund
jeg minnes enda tandert
vår første hyrdestund
Tar du denne kvinnen
nei det gjør jeg ikke
hvorfor skal en tørste
når kjødet krever drikke
Jeg vil ut og ligge rundt igjen
ingeniører eller duster
slep noen andre til alters
jeg er horebukk så lenge jeg puster.
Øystein Karlsen
Når jeg tænker på dig
er du næsten altid nøgen
Det er rart
- men blir det ikke lidt koldt i længden
Lola Baidel
Kvinner og atter kvinner,
det er meg all livets musikk.
Og tusen og ett er de minner
om kvinner og atter kvinner,
jeg fikk, eller ikke fikk.
Nu vel, men slik sang om kvinner
den ender så ofte i moll.
Og fjerne og få blir de minner
om kvinner og atter kvinner,
som alle er fanivold.
Herman Wildenvey
når du skal falle, fall med omhu
ikke ta med de andre
vær diskret, fall i all høflighet
helst så elegant som mulig
(noen vil kanskje tro det er en annen dans)
fall ikke der det faller seg
i det store sluket
fall der du står
og for all del: fall før du må be om
unnskyldning
og sist men ikke minst: fall
så dypt at du tror sålene på dine sko
er den riflete himmelen
du kneler under
Lars Saabye Christensen
langsomt glir natta ut i lyset
og blander sitt mørke med hvite sekunder
det rasler i aviser når budet går forbi
men dårlige nyheter driter jeg i
som et ras gjennom hjertet
kommer dagen med sitt stål
og jeg er en høyreback
som har vært lenge nok bak mål
jeg har alt å vinne
for jeg har tapt alt jeg kan
og du er min eneste kvinne
og jeg er din håpløse mann
jeg hører din rolige pust
som en bølge mot ørets klippe
drømmene er fulle av gull og rust
og den hånden jeg holder skal jeg aldri slippe
og er du sulten skal jeg smøre en skive
deg vil jeg være hos resten av livet
og du kan gjerne be meg lage kaffe
det er ingenting her som jeg ikke kan skaffe
for jeg har mere inne
og jeg er ikke sann
du er min eneste kvinne
og jeg er din håpløse mann
hvis du vil kan vi godt gå en tur
og telle noen duer til vi ikke gidder mer og snur
og går den samme veien helt tilbake
og kanskje stikker vi innom et sted
hvor ingen kjenner oss og vi kan sitte i fred
du vil ha øl og jeg vil ha kake
og ber om to gafler hvis du får lyst til å smake
vi behøver ikke si noe for stillhet er greit
klokka er snart fire og alt som jeg veit
er at roper du brann
skal jeg følge deg i blinde
for jeg er din håpløse mann
og du er min eneste kvinne
og mørket står over byen
som en bølge av kull
og på hjørnet av grand
graver en fyllik etter gull
og alt han finner er en gammel serviett
et kredittkort fra igår og et vinglass uten stett
men jeg har mere inne
for jeg er ikke sann
og du er min eneste kvinne
og jeg er din håpløse mann
Lars Saabye Christensen
Eg er ein båt
utan vind.
Du var vinden.
Var det den leidi eg skulde?
Kven spør etter leidi
når ein har slik vind!
Olav H. Hauge
jeg vil være det rolige regn
som faller når min elskede har glemt sin paraply
jeg vil være den heldige dråpen
som renner langs hennes panne
jeg vil være den skålen med vann
hun samler i sine hender
jeg vil tromme mot ruten i rommet
hvor hun skal ligge i natt
jeg vil være det rolige regn
som ingen er redd å gå ut i
jeg vil tenne trærnes kroner
og lage dammer til lekende barn
jeg vil være det rolige regn
som får min elskede til å sove
så vil jeg stå på skrå gjennom drømmen
som en søyle av stigende sol.
Lars Saabye Christensen
Eg stend eg, seddu.
Eg stod her i fjor og eg, seddu.
Eg kjem til å stå her eg, seddu.
Eg tek det eg, seddu.
Du veit ikkje noko du, seddu.
Du er nyss komen du, seddu.
Kor lenge skal me stå her?
Me fær vel eta, seddu.
Eg stend når eg et og eg, seddu.
Og kastar fatet i veggen.
Me fær vel kvila, seddu.
Me fær vel sova, seddu.
Me fær vel pissa og skita og, seddu.
Kor lenge skal me stå her?
Eg stend eg, seddu.
Eg tek det eg, seddu.
Eg kjem til å stå her, eg, seddu.
Olav H. Hauge
Vandrer, dine fotspor er veien.
Intet mer.
Vandrer, det finnes ingen vei,
veien blir til mens du går.
Mens du går blir veien til
og ser du deg tilbake
ser du stien du aldri mer skal følge.
Vandrer, det finnes ingen vei,
bare runer i havet.
Antonio Machado