lenge etter at vi
var glad i hverandre
og lenge etter
at vi ikke var glad
i hverandre skrev jeg
navnet ditt med blyant
på et hvitt lite viskelær
ikke større enn et
bringebærsukkertøy.
Jan Erik Vold
De møttes igjen etter mange år.
En kveld i mai, på en liten káfe.
Han satt med sin kone. Hun kom med en venn.
Men at de kjente hverandre igjen,
kunne ingen se.
De snakket fortrolig med hver sin venn
ved hvert sitt bord på en litren káfe.
Men at det bak smilende øyne og ord,
lå minner som hadde satt dype spor,
kunne ingen se.
Som fremmede satt de i samme rom,
en times tid, på en liten káfe,
til begge gikk leende bort med sin venn.
At gamle sår var blitt åpne igjen,
kunne ingen se.
Dagny Tande Lid
For å overleve
barrikaderer jeg meg
bak tonnevis av likegyldige tanker.
For å beskytte meg
kaller jeg deg rått
verdens vakreste emballasje om en eggcelle.
For å glemme deg
bestiller jeg en pakke sjofelheter
omgående tilsendt mot postoppkrav.
For å få fred
sager jeg av den greina på hjertet
hvor livet sitter og kvitrer.
For å slukke deg
drikker jeg netter av vin
og brakkvanns-bekjentskaper.
Mellom sprekkene i søvnen
siver likevel lyset ditt inn.
Kolbein Falkeid
Natten eier sine egne tårer.
Den som lette etter Gud
fikk et billig skarament.
Den som lette etter kjærligheten
fant en styrtet engel.
Mennesker klumper seg sammen
på de halvmørke gatene
hvor lukten av ferskt brød og trykksverte
stiger mot den spotske månen.
Snart skal morgenen åpne seg,
smile som et sår under den fiolette skorpen
hvor alle linjer til og fra et hjerte
beskriver ensomheten.
Øystein Wingaard Wolf
Det er slutt.
Det er over.
Hos deg: Ei rift utan arr.
Hos meg: Eit sår
som blør og blør og blør.
- No ville eg ha gjort det annleis
ropar eg.
- No veit eg meir.
Men stolen din er tom
og kleda borte.
Alf A. Sæter
Du følgde til toget den kvelden eg reiste,
bar kufferten for meg og ordna med alt,
tenkte på alt - og tenkte slett ikkje!
Det tenkte eg, og mitt hjarte var kaldt.
Ja, det var kaldt. Men det sveid av pine.
Du gjekk og la planar. -Å lat meg i fred!
Eg vil ikkje høyre om planane dine,
om framtida di, der eg ikkje er med!
Minuttane gjekk. Ein heil att, ein halv,
- og no, no går toget, kvar augneblink!
Da tagna du endeleg. Munnen din skalv,
og du gløymde å vere så aktsam og flink.
Og hjartet mitt sprengde sitt skal av kulde.
Eg bøygde meg ut, og vi nådde så vidt
å røre kvarandre den siste gangen.
Og så susa mitt liv bort ifrå ditt.
Halldis Moren Vesaas
De var så åpne mot hverandre,
de to:
de rammet der de skulle.
Blødende, ravende
snublet de omsider
hver til sitt,
søkte å finne sine gamle veier:
forgjeves.
Og på bommene over alle
nye veier
stod forbudsskilt,
omhyggelig forsynt
med den andres navn.
Kurt Narvesen
Hvorfor kan du ikke slippe meg
og la meg gå
når du sier du er så ferdig med meg...
Var det mitt ene jublende ja
til dine evindelige "elsker du meg"
som får deg til å si at jeg tok deg med makt
og at du aldri virkelig elsket meg?
Men hvorfor bryter du deg da inn i mitt liv
ved å gå så brutalt ifra meg
Våre beskyldninger mot hverandre
peker tilbake til oss selv
som skygger vi kaster
Og som ringer i vannet
brer vi oss ennu ut i hverandre
Så hvilken rolle spiller det om du eller jeg
kastet den første eller den siste stenen
Én gang for mye har jeg åpnet meg for deg
ved å trenge meg inn i deg
Så hvordan skulle jeg kunne beskytte meg nu
Tror du det er så enkelt som å si
Vår kjærlighet er slutt
For vår kjærlighet er ikke slutt
Den er en død som brer seg overalt i mitt liv
En kulde, inn til margen av mine lengsler
Stein Mehren
Eit snøgt farvel -
så står eg att åleine.
Men enno kan eg kjenne
varmen av di hand,
di hand i mi
og augo dine
inni augo mine,
som drog og brann.
Eit stutt farvel.
Alt i meg ropte nei!
Gå ikkje frå meg!
Att stod eg der og kjende
saknadssvepa sveid.
Eg visste det var livet mitt
du reiste med,
men eg stod teiande
og let det skje.
Slik hender det på ny
kvar dag og stund,
at nokon stengjer
ordet i min munn.
Eit snøgt sekund
som vart eit alltid.
Ein augneblenk
som vart eit ævleg no.
Eg står og ser -
ser etter deg.
Og eg har stått der sidan.
Jan Magnus Bruheim
Det er ikke bare det
at du selv er borte -
det er et helt liv
jeg ikke skal leve.
Det er steder jeg ikke skal bo,
gater jeg ikke skal krysse,
mennesker som aldri skal bli
hverken venn eller fiende,
barn som aldri skal få dine
eller mine ansiktdrag -
Alt dette er over meg iblant,
men tanken kan ikke romme det.
Mer enn av egentlig sorg
fylles jeg av en dyp og forferdet
forundring.
Kurt Narvesen
Og det blir gitt oss et øyeblikk av nåde
da vi får se, og da vi selv blir sett.
Men aldri vil du fullt og helt forstå det
at du og den du elsker, er blitt ett.
Og som en nova, tent på nattehvelvet,
er dette lys som lever mellom to.
Men aldri vil du tvile på at selve
din evighet består i denne bro.
Så lukker mørket seg. Og du kan vente
et liv på det som aldri skjer.
Men aldri vil du fatte hva som hendte,
når to som elsket, ikke elsker mer.
André Bjerke
Bara något så enkelt
som att tända en brasa
se elden flamma
förnimma dess andning.
Bara något så enkelt
som att veta,
att om han lever
så lever han i mig,
och i min ofrid
hans frid.
Bara något så enkelt
som att gå på en öde väg
och känne en hand i min
ledsagande mig djupare in
i oss båda.
Bara något så enkelt
som att älska någon
som inte orkar bäre det.
Harriet Hjorth
Nu er det sent, du kjære.
La mig bare en gang få kysse ditt hår,
før du går.
Så får det være forbi.
Så får det være.
Snart er det høst å vente.
Gatenes lykter er tendte
for første gang iår.
Hvor ditt hår er dugget og kjølig og vått!
Det er som om natten har grått deri.
Det er som om natten har grått.
Nettene mørkner rundt vår sti.
Vi kan ikke komme lenger,
vi går oss vill om vi prøver,
og her kan vi ikke bli.
Den klare dag vi trenger,
glemmer vi bort om vi tøver.
Tilgi mig, gi mig fri.
Arnulf Øverland
Kanskje vår kjærlighet
er brønnen
som ikke kan fylles på ny
og våre kjærtegn
vannet
som synker -
Eller kanskje
en brønn som er full
så lenge du tror
den er det
men allerede tom
når du tviler
Øystein Røed
Å elska
er å vera stille
nesten heile tida
og ha varme hender.
Å elska
er ikkje å vakta,
men å sjå ein annan veg
til rett tid.
Snakk ikkje om ekstasen
når du meiner
kjærleiken.
Dei bur på kvar sin stad
og møtest
sjeldan.
Snakk heller
om å gå til fots
gjennom ti tusen kvardagar
og aldri halda opp
med å vera den rette.
Å elska
er å tenna lys
og tørka tåren,
natt og dag.
Alf A. Sæter
Den varme foten din
fann fram til meg i natt
ville kjenne om eg låg vaken.
Ein snakkar ikkje så mykje
i utrengsmål
når ein har vore gift
i 50 år.
Halvor J. Sandsdalen
Vakker er kroppen din,
dette diktet av hud og varme innvoller.
Med åpne hender leser jeg det
igjen og igjen.
Hver gang like forbløffet
over en ukjent poets ferdigheter.
Vakrere er landet bak blikket ditt.
Livet har romstert mer der.
Herjet og brent, satt opp piggtrådsperringer,
lagt ut minefelt, valset landsbyer ned
og bortført hele befolkninger av illusjoner.
Vakrere likevel,
fordi en jentunge går og rydder opp der inne.
Dette udrepelige håpet
som holder verden oppreist. Tross alt.
Kolbein Falkeid
Jeg åpner din kimono
innenfor
lyser din nakenhet
Jeg åpner ditt legeme
innenfor
grener seg flodene havet
hinsides
venter et mønster av kalkhvite ben
et tidløst umåtelig mørke
Jeg lukker din kimono
utenpå
gløder den rød-grønn-orange-blå-fiolett-gul
Vi lukker vår kjærlighet
innenfor
drømmer en solgud en regnbue frem.
Harald Sverdrup
Du spørger undrende, hvofor jeg græder
i dette næsten hellige minut,
hvor vi har genopvækket glemte glæder,
og sjælens tunge ensomhed er brudt.
Med barnets sunde fred i dine lemmer,
ig blikket fyldt af midlertidig ro,
er du for mig en lykkelig, der glemmer
et par sekunder, at vi dog er to.
Og du vil nærme dig med gode hænder,
med kys og ord, der ikke trøster mig -
jeg bærer på en sorg, du ikke kender,
jeg græder kun, fordi jeg elsker dig.
Tove Ditlevsen
Behåll dina rosor
duka av bordet
istället
behåll dina rosor
ljug lite mindre
istället
behåll dina rosor
hör vad jag säjer
istället
älska mej mindre
tro på mej mera
Behåll dina rosor!
Märta Tikkanen
Vi flyttade ihop
inte för att vi
ville det
utan för att vi
inte kunde låta bli
Vi flyttar inte
ifrån varann
fast vi vill det
för att vi fortfarande
inte kan låta bli
varann
Om dethär är hat
hur ser då kärlek ut?
Märta Tikkanen
Jag önskar
att du knackade på dörren
mitt i natten
tog min Marlboro
fimpade den
och sa
tänk inte
på det där nu
kom
så går vi
och lägger oss
Ulf Lundell
Vi er ikke av dem
som riper av en fyrstikk
for bedre å se fyrverkeriet
Vi øser ikke havet tomt
for å finne bølgenes natur
Vi snakker ikke om lykken
når vi har den
Tove Lie
Ikke for nær
nei ikke for nær
da skygger vi for hverandre
vi vil leve i solen
men ikke for langt borte
for greinene våre må få stryke
hverandre i kveldsvinden
og i de dype nettene
vil vi føle den andres langsomme åndedrett
i takt med stjernene og skyene som driver sakte vekk
og i det første glitter av morgen
vil jeg høre løvet ditt rasle nær meg
ikke for nær
så vi suger næring av samme jord
for da kan vi aldri bli store
men så tett sammen
at vi kan ta i hverandre
når vi er ensomme
og falle nære hverandre
til slutt
Egil Ulateig
Vender eg andletet
mot kjeldene
i deg
er det for seint
å dra seg attende
i skuggen
Når blomen
har opna seg
mot ljoset
må han leva
under tyngdi
av kjærleiken
Jul Haganæs
Du er min renaste tröst,
du är mitt fastaste skydd,
du är det bästa jeg har,
ty intet gör ont som du.
Nej, intet gör ont som du.
Du svider som is och eld,
du skär som ett stål min själ -
du är det bäste jag har.
Karin Boye
Den dagen vi med vellyst tar oppvasken sammen:
grønne tallerkener kommer flyvende
fra en annen klode,
skje - kniv - og - gaffel er også navnet
på en erteblomst i tre farver,
gul stivnet eggeplomme på teskjeer og eggeglass
stammer fra en fjern solkultus,
rester av en gullnøkkel fra inkakulturen.
Den dagen vi leende ligger sammen
på gulvteppet før tolv om formiddagen.
Harald Sverdrup
Der er to mænd i verden, der
bestandig krydser min vej;
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.
Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig et vårlig pust
af lykke, der snart for hen,
den anden gav mig sit hele liv
og fik aldrig en time igen.
Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri,
den anden er et med den triste dag,
drømmene drukner i.
Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket, elsket og ren -
en gang hvert hundrede år kan det ske,
de smelter sammen til en.
Tove Ditlevsen
Nei eg får aldri nok,
nei eg blir aldri fulltrygg
på at du verkeleg er her.
Her er mørkt så eg ser deg ikkje,
men varm er din kropp mot min, og nær.
Hendene mine kan ikkje nok
få visst: ja det er du!
Armane mine som femner din svevn
hungrar enn etter deg
og kan ikkje enno si lykke tru.
Munnen har kyss og ord
å strø ut over deg no med du søv
som blomar ned over eit mørkt rom,
kviskrar: er det du?
kysser: ja, det er!
Din nærleik er regn over tørst jord.
Endeleg kom det, ei vånatt skum og mild,
og no ligg all jord og berre drikk,
open og blind og still,
kan ikkje enn på si signingsstund tru,
kviskrar imellom dei lange tørste drag:
meir, meir, meir!
Halldis Moren Vesaas
Säg till om jag stör,
sa han när han steg in,
så går jag med detsamma.
Du inte bara stör,
svarade jag,
du rubbar hela min existens.
Välkommen.
Eeva Kilpi
Sådan är Kärleken,
den kommer fågelvägen
och vi förstår,
att vi har intet val.
Vi måste ta emot den
som man tar emot en ängel,
som plötsligt landar
i vår tåredal,
vi måste ta emot den
som man tar emot en sägen
och tro med samma tro,
som barnet har.
Sådan är Kärleken.
Vi ville välja
- men har intet val.
Bo Setterlind
Hvor mange språk må jeg lære
for å erklære min kjærlighet,
for å få deg til å forstå og fornemme
hvor liten og hjelpesløs jeg var før ordene
strømmet inn i min sjel, befengte, for gyllete, ufullkomne,
og gjorde meg synlig i min egen historie
med muligheter og begrensninger
som nå peker mot alle de andre veiene
som bar fører oss lenger fra hverandre.
Jeg vil berøre deg
før jeg omfavner deg,
jeg vil kjenne deg
før jeg elsker deg.
Hele tiden prikker et glødende spyd i magen
for at jeg skal glemme alt jeg vet
om andre kvinner, alle nederlag og feiltrinn
som fikk meg til å snakke bakvendt og føre med løgner.
Stille spør mitt hjerte om du vil sette punktum hos meg.
Øystein Wingaard Wolf
Gi meg ditt hjerte, men gi meg det nå!
Hvordan skal ellers dagene gå
og nettene glemme hverandre?
Gi meg ditt hjerte! Jeg holder det fast.
Hørte du ikke hvor lengselen brast?
Nå er du blitt som andre.
Gi meg ditt hjerte! Det hører meg til.
Alt hva du eier av drøm og av ild
tenn det, og la det brenne!
Gi meg ditt hjerte! Jeg kaster det bort.
Så er det over, og så er det gjort.
Så har du lært meg å kjenne.
Inger Hagerup
Der sit ho i grøftekanten åleine. Alt du treng gjere
er å gå bort og leggje armen rundt henne og seie at
du elskar henne, for at ho skal ta alle sorgene dine
på seg og ta deg med heim.
Ragnar Hovland
Men jeg er enkel, enkel! ropte hun.
Min kropp er bare et fortvilet ja.
Gi meg den jord som jeg kan vokse fra!
- Og savnet blødde fra en sulten munn.
For bare du kan gi meg voksterjord!
- Og stadig blødde nye redde ord
mot ham, som rolig vendte sine tomme
og bleke øyne ut mot himmelrommet.
"Skal kanskje diskutere saken siden.
Det passer ikke riktig denne gang."
- Da falt en blodrød stjerne gjennom tiden.
Og savnet gikk til ro i hennes fang.
Inger Hagerup
Nærast er du når du er borte.
Noko blir borte når du er nær.
Dette kallar eg kjærleik
Eg veit ikkje kva det er.
Før var kveldane fylte
av susing frå vind og foss.
No ligg ein bortgøymd tone,
og dirrar imellom oss.
To Jonsson
Ikkje så fort, kjæreste,
ikkje så fort,
eg har venta så lenge,
gransusen og linnverssoget
sa du var så nær,
og fosseduren.
Anna Skeide
Eg vågar ikkje tru
det cellene hugsar
så eg gjer deg til
berre ein tanke
hangande under stjernene
Men i frostrøyk og tre gensarar
møter du meg
med ei lukt i halsgropa
og med ei stemme
eg kjenner att
Marit Tusvik
Då eg møtte deg i dag
stod det ein ange
av kjuke vårkveldar
frå barmen din
Og solfuglen låg på vengene
mot blå synsrender
i augo dine
Jul Haganæs
Jeg innrømmer, kjæreste, jeg har drømt deg.
Du er ingen statue, intet fata morgana.
Heller ikke jeg. Også du har drømt meg.
Vår ord og favntak rommer vekselbruk
og stjernestunder, korsfestelser
og ordløst ingenting.
Vi gjør hverandre vondt,
men likegyldighet er verst.
Du er ikke bare du. Jeg er ikke bare jeg.
Uten at vi drømmer hverandre til, er vi ikke.
Kan jeg få drømme din hud og måten du sa en setning på,
for et par uker siden?
Harald Sverdrup
Ingen bad deg kome så nær
Ikkje eg
men det var hit du gjekk
Eg ser du knepper opp di hud
i entréen
og slår flikar kring meg
Det varmar
Verre er det nå du går
og rykker bitane
av huda di
frå lemmane mine
Roleg klappar du deg i hop
men sansar ikkje
at du fekk med det meste
av meg óg -
Ingen bad deg kome så nær
at eg står naken att
Bodil Magdalena Dyb
Pass på andletet ditt no
Ikkje la han sjå deg
kledd i slike furer
Press eit glimt humor
og forståing inn i auga
for du veit det gjer han trygg
på at han ikkje sårar
Ikkje la nokon
komme overraskande
på andletet ditt no
Du har slike redde augo.
Marit Tusvik
Nå da mannen din er borte
kan du lage middag hos meg hver dag,
så fint vi skal få det,
sa min elskede og mente det.
Annie Riis
Visst er du
det viktigste
jeg har,
men det
tør jeg ikke si
i fullt dagslys.
Visst er din
kropp
det vakreste
jeg vet,
men det
kan jeg ikke si
uten å grine.
Visst er
jeg din,
men det
er min
hemmelighet.
Bente Gahnstrøm
I ei blå natt
like før lyset
pista fuglesong
inn det opne vinduet
Dine fingrar
lette som vengene
til nattsvermaren
som kom inn
frå det store utemørkret
og sat heilt stille
oppe under taket
som ei mørk glede
Eg skalv lett
idet lengtinga
vart stroken ut
Helge Torvund
Var det ikkje du som kom dansande i solskinet
millom selje og hatlerunnar,
låtten din steig i ei glitrande drive
og klukka so djupt, so djupt,
og var det ikkje kastet av lokkane dine?
Jau, det var du.
Og var det ikkje du som stod att uppi haugane
og stakk solvinden med kvasse nåler
so tårone rann?
Jau, det var du.
Olav H. Hauge
Med øjne og ører åbne
bevæger dine fingre sig
kærligt
i undersøgende
og samtidig beroligende
glidende bevægelser
over baghovedets runding
og ned over halsen
indtil tyngden af de mange kærtegn
får muskler og vilje til at give efter
så hovedet bøjes forover
og nakken lægges åben for kys
Lola Baidel
Vi møttes ute i skogen
du løste på mine klær
du ga meg ikke tid til å puste
så var du der
så pent av deg at du nettopp da
ikke spurte om lov
men visste at skogen
var grønn i solen
at ingen var redde
den dagen.
Magli Elster
Før solen går ned
vil jeg legge min markblomsterhånd
i din hånds hvite flettkurv
og freidigblygømt vil jeg omslynge deg
slik som dag og natt omslynger
dag- og natts trær
og mine kyss vil bo som fugler på din skulder.
Astrid Hjertnæs Andersen
Jag hoppas du inte alls har det bra.
Jag hoppas du ligger vaken som jag
och känner dig lustig glad og rörd
och yr och ängstelig och mycket störd.
Och rätt som det är, så får du brått
att lägga dig rätt för att sova gott.
Jag hoppas det dröjer en liten stund....
Jag hoppas du inte får en blund!
Karin Boye
Min elskede er ikke her.
Og jeg danser ikke med ham.
Hos min elskede danser jeg uten klær,
fordi jeg vil være ham nær, nær, nær,
i lykke og lyst og skam.
Min elskede er ikke her.
Det er ikke ham jeg kysser nå.
Hva venter han efter? Hva tenker han på?
Se, min munn er mørk av begjær.
Min elskede kommer og går.
Og kanskje han sprenger min port og mitt kjød
mens natten er sort som den sorte død.
Men når - når?
Inger Hagerup
jeg vil være det rolige regn
som faller når min elskede har glemt sin paraply
jeg vil være den heldige dråpen
som renner langs hennes panne
jeg vil være den skålen med vann
hun samler i sine hender
jeg vil tromme mot ruten i rommet
hvor hun skal ligge i natt
jeg vil være det rolige regn
som ingen er redd å gå ut i
jeg vil tenne trærnes kroner
og lage dammer til lekende barn
jeg vil være det rolige regn
som får min elskede til å sove
så vil jeg stå på skrå gjennom drømmen
som en søyle av stigende sol
Lars Saabye Christensen
Me skal elska som dyr
og som englar
Som blakke hestekroppar
og sommerfuglkyss
Me skal storma fram
over sanddynene saman
og sitja heilt roleg
i sofakroken
medan det grå jærregnet
siler over knausane
si fiolette hud
Måltid lått og
det merkelege huset
me kallar framtid
Eg skal elska deg
med det hav et eig inni meg
Me skal elska som dyr
og som englar
Helge Torvund
Her går jeg forunderligt svævende
gennem den lyseblå luft
med hjertet beruset og bævende
udover al fornuft, -
forelsket så intet kan tæmme det.
Det lyser og ler og vil frem.
Jeg kan ikke et øjeblik glemme det.
Og slet ikke huske i hvem.
Piet Hein