Om du vil danse

for meg, -

i ein bunad

av spindelvev

og måneskin,

skal du få

ei moltemyr av meg

i morgongåve.

Torgeir Fonnlid

Så elsker du meg

al

li

ke

vel? Nei, så

elsker

jeg deg. Så

enkelt som det:

Jeg

elsker

deg, uansett.

Jan Erik Vold

Kjære gamle venn

som har fått kone jobb og

leilighet du er fornøyd med og er begynt

å snakke important om livet

og pengene, jo - det virker solid

det du sier, hos meg

skal du ikke frykte

dine argumenter underkjent, hadde jeg 

vært en pike skulle jeg tatt

det snakkende hodet ditt

mellom hendene mine og rusket opp

i ditt kjemmede hår, massert leppende dine

litt løsere og kysset

de store øynene dine som snakker og snakker

slik, først det ene, så forsiktig

det andre og hvisket deg

i nakkegropen: Så så vennen min, så så

så så -

Jan Erik Vold

Jeg har enda ikke truffet

en jente jeg ikke

har klart å dele seng med.

Men til gjengjeld

har jeg truffet mange

jeg ikke har klart

å spise frokost med.

Baste Grøhn

Jeg føler meg elendig. Hun elsker

meg ikke og jeg vandrer rundt i

huset som en symaskin som

nettopp er ferdig med å sy en

bæsj fast til lokket av en søppelkasse.

Richard Brautigan (Erlend Loe)

Det er så godt

å våkne om morgenen

helt alene

og ikke være nødt til å fortelle noen

at du elsker dem

når du ikke elsker dem

lenger.

Richard Brautigan (Erlend Loe)

Og du dør så langsomt

at du tror du lever

skoene er fortsatt varme

av morgenturens skritt

utenfor flyr en ravn, ennå

med den forlatte greinens tykkelse

I sine krumme klør

om du kunne bevege deg som den

for du beveger deg i sirkel

men fortere framover

slik to sykkelpedaler

langsomt dreier framover

I lufte like over asfalten

du har lenge kjent hvordan ravnen

hvesser sitt nebb mot kulden

og du dør så langsomt

at du tror du lever.

(Utdrag)

Bertrand Besigye

Tida går,

han tek ein blund

og lar det ringe lenge.

Når han står i drakta si,

kjenner han det sprenge.

Han myser stygt og fomlar

og lappar på ei venge.

Lenger ned på kroppen hans

byrjar det å henge.

Han hugsar godt

då allting stod.

Lynvingen går på

Viagra no.

Hugsen hans

er ikkje god,

er klokka fire eller to?

Kvar var det lynmobilen stod?

Det går litt treigt

mede han på do.

Før var han lynsterk,

sprang og slo.

Den siste rypa

berre lo.

Lynvingen går på

Viagra no.

Arne Hjeltnes

Forrige gang jeg dro

på fest

fikk jeg med en huskelapp

fra min kone.

På den sto det:

KOM HJEM

MED EN GANG!

Trond Botnen

Det går ikke uden

det er besværligt med

men uden går det slet ikke

uden hud intet hår

ingen rub uden stub

uden damer

det går ikke uden

det er besværligt med

men uden går det i stå

pulsen ville slå langsommere

nakken stivne når der ingen var at vende sig efter

bene stagnere i skrivebordsstilling

hvorfor rejse sig mere

øjnene hærdne og irres

kroppen størkne i tøjet som gips

der ville man så sidde

kold afstøbning af svunnen uro

det eneste der skiller os fra Thorvaldsens museum

er damer lige fra dikkedikdamer bøjet over ens barndom

slikdamer med brønde af jordbæris siloer med spejderhagl

lærerindedamen med Pete Plys som føljeton

til alle de damer man senere kiggede efter

fløjtede efter

længtes efter

lagde sig efter

når træerne åndeløst sprang ud

og duerne kurrede

hundene gispede

foråret strammede

man streifede rundt med plirende sjæl

faldt over sig selv

som en sprællemand samlet forkert

snublede over armene

bed negle på tæerne

fik fortiden op over ørerne når man trak sig i snoren

gik stædigt vild mod solen for at opnå modlyset gennem en gazenederdel.

Kraka med ispind

og når silhouetten standsede

og kløede et myggestik på ryggen

stivnede man og slog rod

lod mørke og myg falde på sig

og senere

jalousi på cykel

rundt og rundt om et enligt glødende vindu

hjem foran spejlet med barberblad foran struben

indøvelse af en skærende latter

der aldrig rigtig blev bruk for

hvordan var det gået uden damer

uden damer hade man næppe levet videre

uden damer var man næppe blevet født

madet

puttet

uden damer var man næppe blevet bror, far svoger

hanrej

uden damer hade man næppe opdaget Fanø

Chagall

Karlvognen

uden damer var man aldrig kommet ud af skabet

uden damer hade man ligget i sit penalhus

dårlig spidset

til min dødsdag vil jeg klatre i dametræer

som jeg har gjort fra barn

klatre uden om Thorvaldsen

drikke af dameflasker

trutte i dametrompeter

uden damer var det aldrig lykkedes

det er besværligt med

det er umulig uden.

Benny Andersen

En enmandsseng

til to

ingen tandbørste

og så problemet

med at finde sit

tøj igjen

Charlotte Strandgaard

Se oftere mot nord.

Gå mot vinden, du får rødere kinn.

Finn den ulendte stien. Hold den.

Den er kortere.

Nord er best.

Vinterens flammehimmel, sommernattens solmirakel.

Gå mot vinden. Klyv berg.

Se mot nord.

Oftere.

Det er langt dette landet.

Det meste er nord.

Rolf Jacobsen

Timur, hører jeg, tok seg bryet med å erobre verden.

Jeg forstår ham ikke:

Med litt sprit glemmer man verden.

Jeg har da ingenting imot Alexander.

Men

jeg har sett folk, hos dem

var det svært merkverdig

og høyst verdt beundring fra dere

at de

overhodet levde.

Store menn utsondrer for mye svette.

I alt ser jeg bare beviset på

at de ikke kunne være alene

og røyke

og drikke

og slikt.

Og de må være for ynkverdige til

at det kunne være nok for dem

å sitte hos en kvinne.

Bertolt Brecht

Når du spiller det spillet

der menn er menn,

får jeg alltid bortebane

Du tar fra meg ballen

og ber meg bite

i det gule gresset;

men var ikke vi på samme lag?

Her flyr jeg,

ingen følger meg,

men du vil ikke bruke vingene

Jeg drømmer om en omgang

i øvre divisjon,

hvor gresset er grønnere

og menn er menn

med ballfølelse.

Cathrine Grøndahl

Det var på ingen måte noen trette.

Aldeles ikke, sa han. - Takk for mat.

Og ordene falt høflige og lette

og blinkende av gammelt, islagt hat.

Og: Velbekomme! svarte bare hun.

Så skjøv hun stolen inn til spisebordet,

mens hennes smale, sammenknepne munn

bygget en uforsonlig mur bak ordet.

De stod et lydløst øyeblikk på vakt

og lette begge efter nye våpen,

den spisse setningen de skulle sagt,

den aller siste beske, lille dråpen.

Hun følte ordene bli giftig til.

Den gule fryden ved å kunne såre

slo ut i henne, hensynløs og vill.

Da strøk hans fingrer rådløst gjennom håret.

Og plutselig ble henne fulle

i en avmektig, uforklarlig smerte.

Hun merket dypt bak hat og nag og kulde

den spente streng fra hans til hennes hjerte.

Inger Hagerup

Jeg innrømmer, kjæreste, jeg har drømt deg.

Du er ingen statue, intet fata morgana.

Heller ikke jeg. Også du har drømt meg.

Vår ord og favntak rommer vekselbruk

og stjernestunder, korstfestelser

og ordløst ingenting.

Vi gjør hverandre vondt,

men likegyldighet er verst.

Du er ikke bare du. Jeg er ikke bare jeg.

Uten at vi drømmer hverandre til, er vi ikke.

Kan jeg få drømme din hud og måten du sa en setning på,

for et par uker siden?

Harald Sverdrup

Gleden blir borte 

for oss,

den er oss uvedkommende,

den tilhører

det store intellekt

bak skyene.

(Ånd eventuelt, det kommer ut på ett.)

Gleden 

er spent mellom stjernene.

Hva får vi tilbake?

Skjønne, iskalde formler,

ufattelige konkresjoner

av stjernebilder,

en estetikk som ikke er for oss.

Her nede, i vår skyldbetyngede tilstand,

gyser vi under bildet av gleden,

vi attrår den uklart.

Gleden for oss

er hulrommet øverst i sjelen.

Gleden er en drøm om skjønnhet.

Våre anliggender

er de ekle petitesser.

Et og annet hardt slag, kanskje.

Et og annet nederlag av format.

Men først og fremst petitessene.

Som: fortredeligheter, hodepine,

søvnløshet, abstinensen mandag,

svetten i armhulen. Gremmelser,

dem du daglig suger i deg.

De blir ikke borte.

De akkumuleres.

I stedet for gleden

dritten.

Dritten fyller deg

så du en dag våkner

syk og drukken

til en definitiv erkjennelse

av vår tilstand, vår lodd:

at ingenting kan repareres.

Ikke søvnløsheten, eller hodepinen,

eller angeren, eller abstinensen.

Da hjelper det ikke å vaske seg.

Da hjelper det ikke å trekke i nye klær.

Til sist

er vi likevel ikke mere verdt

enn det som blir igjen i fatet

når vinen er stukket om.

Jan Jakob Tønseth

La oss gjøre slutt på dette -

(Å. så pen du er i kveld!)

- før du driver meg fra vettet.

(Hvem jeg elsker, vet du vel?)

Jeg har sagt jeg ikke liker -

(Kjære, kom og kyss meg nu!)

- kalde, selvsikre piker.

(Ingen er så varm som du.)

Deg kan jeg da gjennomskue.

(Lille hjerte! Lille fugl!)

Du bør bli grossererfrue.

(Skal vi gifte oss til jul?)

Du har gjort meg syk og mager -

(Du har gitt meg jordens salt.)

- din fordømte gutteplager!

(Gud velsigne deg for alt.)

Hva er ditt her? Ta det med deg!

(Skal vi flykte til en ø?)

Jeg vil aldri mere se deg.

(Går du fra meg, vil jeg dø.)

André Bjerke

Ensomhet, sier du. Det

er greit med litt

ensomhet bare det ikke

blir for mye. Da åpner jeg døren

og roper ut i natten: kom inn

kom inn - her er ensomhet nok

for to! ja for fire! Og

på riktig ille dager brøler

jeg: her er ensomhet nok

for et helt orkester!

Arild Nyquist

Idealet är här, idealet är där,

idealet är likt sankte Pål, sankte Pär,

idealet är svart, idealet är vitt

och likt påvens skägg av en egen snitt,

idealet är lätt, idealet är tungt,

idealet är gammalt, idealet är ungt,

idealet är kärlek, idealet är hat,

idealet är Tolstoys och Nietzsches prat

- jag tror det är bäst, att en var har sitt,

som jag har mitt.

Gustav Fröding

Når jeg står her i midtgangen

spinner alt forbi i revy

ferien med onkel og onkel

fantsier om Erik Bye

Må jeg kaste alt på sjøen

når jeg står her i kirken

kues av en kvinne

slik fjellet kroker birken

Mine drømmer om å bli dekksgutt

ombord på Noas ark

hersker over alle

en Caligulapatriark

Skal jeg isteden bli en gråmann

og bo i rekkehus

ende mine dager i grilldresstøffelrus

Nei og atter nei

jeg lar meg ikke knekke

river dressen kaster hammen

jeg vil feie spy og drekke

Manneviljen quantum satis

er jeg et og aller

jeg lover evig utroskap

helt til Dovre faller.

Øystein Karlsen

Tar du denne kvinnen

som hos deg står

til ære og eder

inn og ut av år

Skal du da svare ærlig

si neimen om jeg vet

eller slippe viddet løs

på ordets evighet

Hvorfor valgte jeg vel Trine

ikke Eva eller Britt

eller hva med gamle Einar

hvordan hadde det vel blitt

Eller om jeg viet Trixi

familiens gjeterhund

jeg minnes enda tandert

vår første hyrdestund

Tar du denne kvinnen

nei det gjør jeg ikke

hvorfor skal en tørste

når kjødet krever drikke

Jeg vil ut og ligge rundt igjen

ingeniører eller duster

slep noen andre til alters

jeg er horebukk så lenge jeg puster.

Øystein Karlsen

Når jeg tænker på dig

er du næsten altid nøgen

Det er rart

- men blir det ikke lidt koldt i længden

Lola Baidel

Kvinner og atter kvinner,

det er meg all livets musikk.

Og tusen og ett er de minner

om kvinner og atter kvinner,

jeg fikk, eller ikke fikk.

Nu vel, men slik sang om kvinner

den ender så ofte i moll.

Og fjerne og få blir de minner

om kvinner og atter kvinner,

som alle er fanivold.

Herman Wildenvey

når du skal falle, fall med omhu

ikke ta med de andre

vær diskret, fall i all høflighet

helst så elegant som mulig

(noen vil kanskje tro det er en annen dans)

fall ikke der det faller seg

i det store sluket

fall der du står

og for all del: fall før du må be om

unnskyldning

og sist men ikke minst: fall

så dypt at du tror sålene på dine sko

er den riflete himmelen

du kneler under

Lars Saabye Christensen

langsomt glir natta ut i lyset

og blander sitt mørke med hvite sekunder

det rasler i aviser når budet går forbi

men dårlige nyheter driter jeg i

som et ras gjennom hjertet

kommer dagen med sitt stål

og jeg er en høyreback

som har vært lenge nok bak mål

jeg har alt å vinne

for jeg har tapt alt jeg kan

og du er min eneste kvinne

og jeg er din håpløse mann

jeg hører din rolige pust

som en bølge mot ørets klippe

drømmene er fulle av gull og rust

og den hånden jeg holder skal jeg aldri slippe

og er du sulten skal jeg smøre en skive

deg vil jeg være hos resten av livet

og du kan gjerne be meg lage kaffe

det er ingenting her som jeg ikke kan skaffe

for jeg har mere inne

og jeg er ikke sann

du er min eneste kvinne

og jeg er din håpløse mann

hvis du vil kan vi godt gå en tur

og telle noen duer til vi ikke gidder mer og snur

og går den samme veien helt tilbake

og kanskje stikker vi innom et sted

hvor ingen kjenner oss og vi kan sitte i fred

du vil ha øl og jeg vil ha kake

og ber om to gafler hvis du får lyst til å smake

vi behøver ikke si noe for stillhet er greit

klokka er snart fire og alt som jeg veit

er at roper du brann

skal jeg følge deg i blinde

for jeg er din håpløse mann

og du er min eneste kvinne

og mørket står over byen

som en bølge av kull

og på hjørnet av grand

graver en fyllik etter gull

og alt han finner er en gammel serviett

et kredittkort fra igår og et vinglass uten stett

men jeg har mere inne

for jeg er ikke sann

og du er min eneste kvinne

og jeg er din håpløse mann

Lars Saabye Christensen

Eg er ein båt

utan vind.

Du var vinden.

Var det den leidi eg skulde?

Kven spør etter leidi

når ein har slik vind!

Olav H. Hauge

jeg vil være det rolige regn

som faller når min elskede har glemt sin paraply

jeg vil være den heldige dråpen

som renner langs hennes panne

jeg vil være den skålen med vann

hun samler i sine hender

jeg vil tromme mot ruten i rommet

hvor hun skal ligge i natt

jeg vil være det rolige regn

som ingen er redd å gå ut i

jeg vil tenne trærnes kroner

og lage dammer til lekende barn

jeg vil være det rolige regn

som får min elskede til å sove

så vil jeg stå på skrå gjennom drømmen

som en søyle av stigende sol.

Lars Saabye Christensen

Eg stend eg, seddu.

Eg stod her i fjor og eg, seddu.

Eg kjem til å stå her eg, seddu.

Eg tek det eg, seddu.

Du veit ikkje noko du, seddu.

Du er nyss komen du, seddu.

Kor lenge skal me stå her?

Me fær vel eta, seddu.

Eg stend når eg et og eg, seddu.

Og kastar fatet i veggen.

Me fær vel kvila, seddu.

Me fær vel sova, seddu.

Me fær vel pissa og skita og, seddu.

Kor lenge skal me stå her?

Eg stend eg, seddu.

Eg tek det eg, seddu.

Eg kjem til å stå her, eg, seddu.

Olav H. Hauge

Vandrer, dine fotspor er veien.

Intet mer.

Vandrer, det finnes ingen vei,

veien blir til mens du går.

Mens du går blir veien til

og ser du deg tilbake

ser du stien du aldri mer skal følge.

Vandrer, det finnes ingen vei,

bare runer i havet.

Antonio Machado